Om os

Fælles om den gode kvalitet og fødevaresikkerhed

Siden 1895 har vi sat høje standarder for vores produkter. Med rødder i Danmark og andelstanken har vi i dag et stærkt skandinavisk fundament med fokus på fællesskabet. Både som samlet koncern og samarbejdspartner på tværs af lande og fagligheder. Fra landmænd til laboranter, fra produktudvikling til kvalitetskontrol. Vi er fælles om den gode kvalitet, den høje fødevaresikkerhed og sporbarhed, der er kendetegnende for hele Danæg Group. 

Sammen om ægget og alle dets muligheder

Æg er vores ekspertise. I alle produktionsled. Fra hønen til landmanden, fra gården til vores kunder. Vi udvikler stærke brands og produkter med ægget i centrum, fra kvalitetsråvarer til færdige retter fyldt med smag. Med mere end 125 års erfaring er vi vant til at tænke langsigtet og være på forkant med udviklingen. Æg er nemlig fremtiden. Også som en CO2-venlig kilde til animalsk protein. Tradition hånd i hånd med innovation, så vi kan tilbyde vores kunder æg fuld af muligheder. 

På tværs af landegrænser og specialer

Vi leverer æg i alle afskygninger til hele verden med rodfæste i Skandinavien. Vi har selskaber i Danmark, Sverige og Finland, hvor vi beskæftiger hundredvis af medarbejdere og landmænd på tværs af landegrænser. Vi er eksperter indenfor hver vores felt med ægget og den gode kvalitet til fælles. Det giver os et stærkt ståsted, både som leverandør og sparringspartner, med en dyb indsigt i fødevarebranchen og alle de muligheder, vi kan tilbyde vores kunder. 

Overblik over Danæg Group

Vi blev stiftet i 1895 som Dansk Andels Ægeksport af landmænd og beskæftiger i dag godt 400 ansatte. Vi leverer kvalitets skalæg og forædlede ægprodukter til detail, foodservice og industri samt eksporterer til mere end 50 forskellige lande.  Vi er nordisk førende inden for skalæg, flydende æg, ægpulver, convenience ægprodukter og vores patenterede Easy Slice Deli Eggs. 

Vores vision: At være nordisk markedsleder indenfor æg og bringe innovative og bæredygtige fødevarer og inspiration til verden - helt naturligt.
Vores mission: At indsamle, kvalitetssortere og afsætte andelshavernes produktion af æg bedst muligt, samt at sikre forbrugerne danske æg af højeste kvalitet under hensyntagen til fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.
Vores værdier: Pålidelig, loyal, innovativ, resultatorienteret, fællesskab

Vores historie

Vores historie går hele vejen tilbage til 1895. I midten af 1880’erne klagede engelske handlende i flere omgange over de danske æg, der var halvt eller helt rådne, når de nåede frem til England. Med den visionære lærer Frederik Møller i spidsen blev Dansk Andels Ægexport stiftet for at redde eksporten af danske æg. Skrappe kvalitetskrav til producenterne, indførslen af stempling af æggene og god sortering var de afgørende faktorer for selskabets succes gennem 130 år. 

Tidslinje

1895 Dansk Andels Ægexport bliver etableret.  

1906 Udpeges til Leverandør til Det Kongelige Danske Hof.  

1976 Ændrer navn til Dansk Andels Æg. 

1982 Danæg A/S samler al produktion i Christiansfeld. 

1991 Danæg A/S og Danæg Products A/S stiftes som to selvstændige selskaber. 

2005 Danæg AMBA og Kronägg fusionerer, og Kronägg AB etableres. 

2009 Danæg AMBA overtager 100% ejerskab over Källbergs Industri AB og Danæg Products A/S. 

2013 Delt ejerskab med DLG, da DLG Group køber 30 pct. af Danæg Group.  

2015 The Danæg Group opkøber 24 pct. af Munax Oy in Finland. 

2016 DLG overtager yderligere 15% af Danæg Group. 

2017 DLG opkøber yderligere 5 pct. af Danæg Group og ejer nu 50%. 

2018 Danæg Group overtager ægpakkeriet Henriettelund i Sverige. 

2021 Danæg Group opkøber de resterende aktier i Munax Oy. 

Ledelse

Danæg koncernledelse

Jann Dollerup Vig Jensen

Koncernchef / Group CEO 

Jesper Vikelsø Jensen

Koncernøkonomidirektør / Group CFO 

Ledelse

Danæg Holding

Ole Th. Bruhn

Formand

Jesper Pagh

Næstformand

Asbjørn Børsting

Bestyrelsesmedlem 

Camilla Blicher Simonsen

Bestyrelsesmedlem

Mikael Gilbertsson

Bestyrelsesmedlem

Niels Dengsø Jensen

Bestyrelsesmedlem

Robert Beck

Bestyrelsesmedlem

Ledelse

Danæg Amba

Ole Th. Bruhn

Formand 

Mikael Gilbertsson

Næstformand 

Emmy Ahlsten

Bestyrelsesmedlem

Johannes Møller Jensen

Bestyrelsesmedlem

Peter Møller Jensen

Bestyrelsesmedlem

Robert Beck

Bestyrelsesmedlem

Sven Ove Johansson

Bestyrelsesmedlem

Asbjørn Børsting

Eksternt bestyrelsesmedlem